Stop af Coronapas tjek

Kære alle
Endelig mere opløftende nyheder vedr. Coronarestriktioner :-)
Det er ikke længere nødvendigt at tjekke coronapas i foreninger.
Vi skal naturligvis stadig gøre, hvad vi kan for at passe på os selv og hinanden, så stadig god afstand, ingen skønne kindkys og krammere, men masser af sprit og afvaskninger.
Bestyrelsen påtænker at drøfte gæstepolitikken i Valkyrien, men indtil I hører nærmere, er de nuværende regler gældende - dvs. ingen gæster (pga. corona). Det gælder også egne børn og børnebørn om søndagen. Vi skal nok melde ændringer ud hurtigst muligt.
Endnu en gang - tak fordi I alle har været med til at hjælpe os alle igennem besværlige tider og mange ændringer. Vi løfter i flok, og vi er gode til det. Tak for jer :-)
På bestyrelsens vegne
Sanne