Kor udskudt til efter Nytår

 

Kære korvenner

Vi har drøftet de seneste restriktioner og har bestemt os for at udskyde korstarten til efter Nytår.
Nu var vi ellers opsatte på at starte d. 29. oktober og så sent som i torsdags talte vi om hvor usigeligt meget vi glædede os. Nu skulle vi kun sove syv gange så kunne vi komme igang.  Det gik bare ikke helt sådan, endnu en gang kastede corona smitten en kampesten ned i myretuen og planen måtte justeres. Pokkers også!
Nu skal vi så sove rigtig mange gange før start dagen oprinder.
Til gengæld kan vi håbe på bedre tider til den tid, og det kommer også til at skabe mere ro omkring vores start.
Det er rigtig træls, men vi er overbeviste om at det er den rigtige beslutning.
Vi ser frem til en vinter med knagende frost og masser af iskolde dukkerter.
Kh. Maria, Peter og Hans Jørgen