Kunstkarrusellen på Nivaagaard

SÅ DREJER KUNSTKARRUSSELLEN IGEN

VALKYRIEN BESØGER  NIVAAGAARDS  MALERISAMLING  ONSDAG  d. 22. maj  2019 hvor Ellen viser rundt i udstillingen  og  hvis vi er heldige står rododendronparken på museet i fuld flor på netop det tidspunkt

WILLIAM MORRIS. AL MAGT TIL SKØNHEDEN

William Morris  (1834-1896) var en revolutionerende britisk designer, der er specielt kendt for sine naturinspirerede, mønstrede tekstiler og farverige tapeter, der stadig er populære verden over.  Som en af hovedkræfterne bag Arts&Craft bevægelsen sværmede Morris for middelalderens æstetik og håndværksmæssige kunnen. Han flyttede på landet og skabte et inspirerende kunstnerkollektiv sammen med nogle af tidens førende malere, kunsthåndværkere, arkitekter og designere.

Alt, hvad William Morris gjorde, var båret af en revolutionær gnist. Kunstneren higede efter at gøre verden og tilværelsen bedre med design- ved at give al magt til skønheden.  Det må opleves.

Praktisk information

MAX DELTAGELSE:
Erfaringen har vist, at det er den bedste oplevelse, hvis vi ikke er alt for mange. Derfor MAX 25 deltagere efter ”først til mølle” princippet.

TILMELDING til BIRGIT SØBORG fra FESTUDVALGET mail: birgit2860@gmail.com

DEADLINE for TILMELDING: 18. maj 2019

MØDETIDSPUNKT:
Vi mødes på NIVAAGAARDS MALERISAMLING  kl. 11.00.  hvor Birgit Søborg og Ellen Tange står ved indgangen og så køber vi billet ved indgangen

TRANSPORT :
Det står jo enhver frit for at køre derop i egen bil. Det organiserer I bare indbyrdes. Men Ellen og Birgit vil tage offentlig transport med følgende tidsplan:

Vi mødes på Køge Station kl.9.20. Afgang kl. 9.26. (Alle sørger selv for at have billet til toget)
Fra Nivå  station er der knap 1 km. at gå til museet.

 FROKOST PÅ MUSEET:
Nivaagaard har den dejligste cafe, hvor der vil være mulighed for at spise frokost efter omvisningen og inden vi går ud i parken og nyder blomsterpragten.  Birgit reserverer bord til 25 men maden bestiller I selv, når vi kommer.

Vi glæder os til dejlig sommertur hvor SKØNHEDEN ER I FOKUS.

På gensyn på foreningens vegne

Birgit Søborg og Ellen Tange